Bliv medlem

Kontingent for år 2020 er:

    • 300 kr. for privat medlemskab
    • 400 kr. for husstandsmedlemskab
    • 500 kr. for støttemedlemskab, f.eks. leverandører og behandlere.

Når vi modtager din indbetaling fremsender vi dine adgangskoder til den del af hjemmesiden, der kun er for medlemmer, vort medlemsblad, en artikel af overlæge Ole Nørregaard om søvnapnø samt et søvnapnø kort.

Husk at dit medlemskab først er gældende når du har indbetalt dit kontingent.

Klik her for indmeldelse

Medlemsfordele

Som medlem

  • Får du en forening i ryggen, der konstant arbejder for at forbedre dine behandlingsvilkår
  • Får du adgang til en sektion på hjemmesiden, der kun er for medlemmer
  • Får du 4 gange om året et medlemsblad – enten i papirform eller elektronisk
  • Får du mulighed for at deltage i medlemsmøder, såvel regionale som det årlige landsmøde. Her er der altid spændende foredragsholdere, mulighed for at se det seneste nye udstyr i form af maskiner og masker, samt tid til erfaringsudveksling
  • Har du mulighed for at ringe til eller maile til vores administrative medarbejder, bestyrelsen eller lokalrådene, der altid vil være dig behjælpelig med at besvare dine spørgsmål
  • Har du mulighed for at benytte dig af foreningens bisidderordning, hvis du har brug for støtte i forbindelse med kontakt med det offentlige
  • Får du tilsendt vores pjece og det lille søvnapnø-kort som du altid bør have på dig i tilfælde af indlæggelse på sygehus
  • Bliver du holdt orienteret om, hvad der sker af forskning på søvnapnøområdet

Dansk Søvnapnø Forening er en forening, der går i dialog med og samarbejder med: Danske Regioner, Folketingets sundhedsudvalg, Sundhedsstyrelsen, Rådet for Sikker Trafik, Transporterhvervenes Uddannelser, forskere og læger, leverandører af CPAP-udstyr m.m.fl.

På Dansk Søvnapnø Forenings møder har medlemmerne og deres familie mulighed for at komme i kontakt med hinanden – møde ligestillede og udveksle inspiration og erfaringer.

Der er skabt rum for råd og vejledning.

Medlemmerne er Dansk Søvnapnø Forenings fundament. De bidrag, kontingenter og gaver, vi modtager fra vore medlemmer, er forudsætningen for, at vi kan gøre det, vi er til for: At udbrede og fremme kendskabet til Søvnapnø og at arbejde til fordel for mennesker, der er ramt af Søvnapnø.

Som medlem af Dansk Søvnapnø Forening er du med til at styrke vores indsats indenfor forskning og patientstøtte – og du gør det muligt for os at gennemføre også de store, tunge projekter, der kræver betydelige økonomiske midler, men som vi ved, er med til at gøre en forskel, der både kan ses og mærkes.

Samtidig har det stor betydning, at vi taler på mange menneskers vegne. For jo flere vi er, jo større gennemslagskraft har vi, når vi vil påvirke de beslutningstagere, der er med til at forme fremtiden for de mange mennesker i Danmark, der lever med en søvnapnø. Jo flere vi er – jo mere bliver der lyttet!

Støt dig selv og dine nærmeste ved at melde dig ind i Dansk Søvnapnø Foren